Intravenøse (i.v.) væsker er en vigtig del af medicinsk behandling og bør ordineres og monitoreres med samme omhu som al anden medicin, da de kan have både virkninger og bivirkninger[1]. Lægemiddelstyrelsen har modtaget bivirkningsindberetninger relateret til i.v. behandling, især med 5 % glukose, Darrow glukose eller kaliumnatriumglukose[2]. Biotilgængeligheden af et lægemiddelstof kan påvirkes af ekstensiv absorption i tarmen efter oral administration[3]. Der findes forskellige metoder til i.v. infusion af væsker, herunder kamelpukkel metoden[4]. Behandling og forebyggelse af hyponatriæmi relateret til i.v. væsker er et vigtigt fokusområde for både Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen[5]. Optagelse af lægemidler sker